Denne tekstboks er kun til noter omkring Dekstop-layout og kan slettes.
DESKTOP-LAYOUT (for writing, collaboration og work main sider.)
-Ved at højreklikke på hvert element, kan du tjekke at elementer IKKE sync’er mellem mobil og desktop-layout. (hvis “sync element” er i grå boks ved højreklik, sync’er elementet. “sync element” skal IKKE være i grå boks”
-Indsæt hvert projekt i ønsket rækkefølge i thumbnail-grid ved at klikke på “+more” og derefter "+ Thumbnail grid" i editor-menuen.
-indstil thumbnail grid således:
1. vælg din Category.
2. Layout type = masonry
3. Desktop Columns = 5
4. Desktop Column gutter = 0.9 %
5. Desktop rowgutter= 1 %
Denne tekstboks er kun til noter omkring mobil-layout og kan slettes.
MOBIL-LAYOUT (for writing, collaboration og work main sider.)
-Ved at højreklikke på hvert element i mobil-layout-editoren kan du tjekke at elementer IKKE sync’er mellem mobil og dekstop-layout. (hvis “sync element” er i grå boks ved højreklik, sync’er elementet. Så “sync element” skal IKKE være i grå boks”
-Indsæt hvert projekt i ønsket rækkefølge i mobil-layout ved at klikke på “+ project thumbnail” i editor-menuen.
-Mellem hvert project indstilles “Row gutter’en” til 6 %. (rowgutter ses i editor-menuens top)
Maleri-skrift-sammenspillet i Freddie A. Lerches kunstneriske praksis
Jonas Georg Christensen, 2016
Introduktion af interesser, tvivl og opgavens emnefelter / Visuelt vs. litterært maleri?
“Maleri er maleri og maleri er maleri, det kan ikke være anderledes.”
Freddie A. Lerche, 1993
Der er ikke mange billedkunstnere på dansk jord, der har beskæftiget sig så konsekvent med maleriet som maleri (og objektform), sådan som Freddie A. Lerche har gjort det. Og det på trods af at Lerche, for alvor, starter sine maleriundersøgelser på et tidspunkt hvor maleriet eftersigende opnår sin fuldendelse, sin senmoderne fødsel og derved en art udtømmelse – eller bare muligheder i forhold til at opnå tømning for figuration, narrativitet osv., maleriets pictures, og igen deraf muligheden for at fokusere på maleriets flade og fladhed – omkring midten af tresserne. Så måske er det altså rettere derfor Lerche kan begynde sine forsøg med at male maleri netop her, så dette at Lerche i og med indtrædelse i netop sådant et form for rum, rimeligt tilfældigt, på dette tidspunkt får mulighed for at indgå i undersøgelser, der viser sig at blive så langvarige som de gør. Og det i et historisk perspektiv strækkende sig fra begyndelsen af det tyvende århundrede med Kandinsky og Malevich, samt Hilma af Klint, helt frem til i dag. Måske er tidspunktet i tresserne med sit sammenfald med minimal art, conceptual art, land art osv. også medvirkende til at Lerche løbende, parallelt, ligeledes siden tresserne ser det ud til, har beskæftiget sig med at italesætte sit kunstnerisk projekt, sine maleriundersøgelser, eller måske rettere har søgt at bearbejde og omsætte sin interesse i, og til skrift? Dette har jeg ønsket at se nærmere på.
Jeg er over flere omgange blevet interesseret i Lerches arbejde og praksis, men jeg er altid efter relativ kort tid blevet skubbet ud af trippet igen. Der er åbenbart til stadighed noget som ikke tilfredsstiller min interesse ved hans projekt, metode eller arbejde – selve værkerne bliver jeg ved med at blive betaget af, noget ved dem virker ligesom på trods. I denne ganske subjektive (kunst-)oplevelse og disse former for maleri: maleri som maleri, som man her til start lettere kækt kunne benævne det, tager denne æstetik-/filosofiopgave ved afdelingen for teori og formidling sit udgangpunkt. Jeg ønsker, for nu at forsøge og være tydelig, i og med nærværende opgave at se nærmere på forhold imellem tænkningens og det kunstneriskes felt overlapninger i form af visuel samt skriftlig aktivitet, så altså visualitet og skrift, og dermed formerne: billede og tekst. Opgavens emnefelter bliver således maleri, billeddannelse og praksisbegrebet samt formidling, kommunikation og sprogliggørelse i forhold til tænkning og kunstnerisk arbejde – og ikke mindst disse størrelser sat overfor hinanden sådan som netop Lerches kunstneriske arbejde, på sin vis, lægger op til – et visuelt (konkret fysisk) over for et sprogligt (abstrakt begrebsligt) erfaringsrum. Dette aspekt ved Lerches arbejde, denne opstilling, vil jeg afslutningvis og ganske kort foretage et spekulativt sidespring omkring.
Det bør tilføjes, at jeg i nærværende opgave kommer til at lægge vægten på en læsning af Lerches skriftpraksis, og således ikke vil bruge energi på at analysere de enkelte malerier, serier eller andre grafiske arbejder, men tage det visuelle arbejde som et hele, uden dog at beskrive det nærmere. Her henviser jeg til arbejderne. Fokus ligger mere på hvordan skriften fungerer som sidespor i det overordnede forløb, om og hvordan teksterne skifter karakter, benytter begreber o.lign. Og om det der skrives, matcher den visuelle udforsknings ikke analytiske grundighed som det er blevet foreslået. ...
[uddrag fra tekstens indledning]
Download PDF, via Academia.edu