Rekonstruktion ([2;] 1)

Jonas Georg Christensen

2021

 

 

Rekonstruktionens logik
 
Når kunst opfattes som dannelser – dvs. størrelser der ikke har anden klar afsluttet og dermed afgrænselig ramme end den varighed de kan udgøre for et publikum – så kan et kunstværk, ligesom selve receptionen af et værk, siges at være en re-konstruktion. 
(Opfattelsen som jeg plæderer for står hverken i et særligt negativt eller positivt forhold til kunstværkers plastiske karakter og ‘materialitet’).
       Modsat en dekonstruktivistisk logik følger det jeg kalder en rekonstruktion ikke efter en væren, noget der altid allerede har fundet sted, men udgør en skriven: en (skrive-)handling. Jeg opfatter det sådan at enhver form for kunstnerisk handlen fungerer således. Altså som en tale – eller en skrift – hvilken der igen må føjes tilhørere – eller læsere – til, for at denne eller hine aktivitet, som indskrift, kan sættes i forhold til sig selv: italesættes, iscenesættes etc.
       Om vi siger at værket sætter sig i beskuerens kød, hjerne eller hjerte kan være nogenlunde det samme. Materialet slår én, og en version af værket slår ud, i kraft af dets latente gennemslagskraft og sætter sig således igennem: via og som udsigelse. Dette kan dog kun gøres gældende hvis man forstår kunst som værende – ikke blot baseret på, men reelt – drevet af udsigelsens format(er). Dvs. opfatter kunst som demonstrationer, hvilke potentialiseres af et publikums mangfoldige responsive tilkendegivelse; af tilhørernes dialogiske (mod)svar og (mod)spørgsmål.
       I denne tekst argumenterer jeg, kort og godt, for at man kan – og bør – opfatte kunst sådan. (Det gør jeg uden derved at forsøge at tildele kunstbegrebet én allerede givet værdi. Tværtimod mener jeg at en sådan indstilling kan bidrage til begrebets videre forhandling). Alternativt, dette er min påstand, risikerer vi at ende op med et kunstbegreb der kun lader sig relatere til repræsentation. Og selvom at denne slags begrebsliggørelse nok så meget lægger sig op af tidens diskurser, og således let forfører os via de dertilhørende performative aspekter, mener jeg ikke det virker rimeligt at lade kunstens begreb gå op i en tids stemning. I stedet vil jeg holde på at kunst altid er en utidig dannelse. En forekomst, hvis latente dvælen træder vande i sit eget billede, så snart den ikke aktivt fremhæves via en beskuers/læsers aktualiserende blik og læsning: publikums omtale og -tanke. Altså af en (gen)aktiverende reception der fungerer iværksættende for kunstens ting.
       På denne baggrund inviterer jeg hermed til at der siges noget om nogle kunstværker, på en sådan måde at også jeres – publikums – stemme vil være medvirkende ifm. deres virkeliggørelse; og derved i deres realisering som kunst.
 
 
Det følgende skema formaliserer – på möbisk vis – ovenstående synspunkt, og sammenfører samtidigt synspunktet med min opfattelse af kunstens vidensformer (her angivet med Aristoteles’ begreber fronesis, techné og episteme; anvendt som videnspolitiske termer) – i og med at det pointerer synspunktet via og som en asfærisk logik.

 

Jonas Georg Christensen, 2021

 bevægelsens forløb via strukturen:

 

1  =  S1

2  =  S2

3  =  a

4  =  $

'5':1  =  S1

Peter Olsen og Jonas Georg Christensen viser på udstillingen In-between – sammen med selvstændige arbejder – deres samarbejde, projektet Paintworks.

 

Olsen og Christensen har over en periode på omkring ti år arbejdet med kunstneriske indgreb i det offentlige rum, i form af ’minimale’ og subtile bemalinger på bygningsfacader. (Bemalingerne approprierer standardiserede overmalinger af graffiti, også kaldet buffs). Projektet kan læses som en slags visuel assimilation, der på flere måder er væsensforskellig fra den mere invasive graffitis tilegnelsesstrategi, via sine direkte forsøg på manifestation i byrummet.

 

Kunstnernes stedsspecifikke bemalinger tager afsæt i det omgivende miljø, navnligt i de bemalede bygningers formsprog, farver og stemninger. Der er i projektet fokus på mere 'anonyme' bygningsværker, og det er således primært byens funktionsprægede og industrielle bygningskrop der visuelt bearbejdes.

                Efter bemalingen af overflader, affotograferes bygningerne, hvorpå det fotografiske materiale efterbehandles og omsættes til panoramabilleder.

 

 

I efteråret 2019 blev bogen Paintworks udgivet på svenske Dokument Press og forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten (DK). Bogen indeholder billedserien Bemalinger (2010-18), to beskrivende tekster, og en større mængde supplerende billedmateriale. Bogen vil kunne købes i forbindelse med udstillingen.

 

 

context

 

bonamatic.org

 

peterolsen.net/bemalinger

 

jonasgeorgchristensen.net/paintworks

 

jonasgeorgchristensen.net/palimpsest

 

jonasgeorgchristensen.net/collaboration

 

 

Rekonstruktion ([2;] 1)

Jonas Georg Christensen

2021

 

 

Rekonstruktionens logik
 
Når kunst opfattes som dannelser – dvs. størrelser der ikke har anden klar afsluttet og dermed afgrænselig ramme end den varighed de kan udgøre for et publikum – så kan et kunstværk, ligesom selve receptionen af et værk, siges at være en re-konstruktion. 
(Opfattelsen som jeg plæderer for står hverken i et særligt negativt eller positivt forhold til kunstværkers plastiske karakter og ‘materialitet’).
       Modsat en dekonstruktivistisk logik følger det jeg kalder en rekonstruktion ikke efter en væren, noget der altid allerede har fundet sted, men udgør en skriven: en (skrive-)handling. Jeg opfatter det sådan at enhver form for kunstnerisk handlen fungerer således. Altså som en tale – eller en skrift – hvilken der igen må føjes tilhørere – eller læsere – til, for at denne eller hine aktivitet, som indskrift, kan sættes i forhold til sig selv: italesættes, iscenesættes etc.
       Om vi siger at værket sætter sig i beskuerens kød, hjerne eller hjerte kan være nogenlunde det samme. Materialet slår én, og en version af værket slår ud, i kraft af dets latente gennemslagskraft og sætter sig således igennem: via og som udsigelse. Dette kan dog kun gøres gældende hvis man forstår kunst som værende – ikke blot baseret på, men reelt – drevet af udsigelsens format(er). Dvs. opfatter kunst som demonstrationer, hvilke potentialiseres af et publikums mangfoldige responsive tilkendegivelse; af tilhørernes dialogiske (mod)svar og (mod)spørgsmål.
       I denne tekst argumenterer jeg, kort og godt, for at man kan – og bør – opfatte kunst sådan. (Det gør jeg uden derved at forsøge at tildele kunstbegrebet én allerede givet værdi. Tværtimod mener jeg at en sådan indstilling kan bidrage til begrebets videre forhandling). Alternativt, dette er min påstand, risikerer vi at ende op med et kunstbegreb der kun lader sig relatere til repræsentation. Og selvom at denne slags begrebsliggørelse nok så meget lægger sig op af tidens diskurser, og således let forfører os via de dertilhørende performative aspekter, mener jeg ikke det virker rimeligt at lade kunstens begreb gå op i en tids stemning. I stedet vil jeg holde på at kunst altid er en utidig dannelse. En forekomst, hvis latente dvælen træder vande i sit eget billede, så snart den ikke aktivt fremhæves via en beskuers/læsers aktualiserende blik og læsning: publikums omtale og -tanke. Altså af en (gen)aktiverende reception der fungerer iværksættende for kunstens ting.
       På denne baggrund inviterer jeg hermed til at der siges noget om nogle kunstværker, på en sådan måde at også jeres – publikums – stemme vil være medvirkende ifm. deres virkeliggørelse; og derved i deres realisering som kunst.
 
 
Det følgende skema formaliserer – på möbisk vis – ovenstående synspunkt, og sammenfører samtidigt synspunktet med min opfattelse af kunstens vidensformer (her angivet med Aristoteles’ begreber fronesis, techné og episteme; anvendt som videnspolitiske termer) – i og med at det pointerer synspunktet via og som en asfærisk logik.

 

Jonas Georg Christensen, 2021

 

 

 

 

 bevægelsens forløb via strukturen:

 

1  =  S1

2  =  S2

3  =  a

4  =  $

'5':1  =  S1

 

 

Peter Olsen og Jonas Georg Christensen viser på udstillingen In-between – sammen med selvstændige arbejder – deres samarbejde, projektet Paintworks.

 

Olsen og Christensen har over en periode på omkring ti år arbejdet med kunstneriske indgreb i det offentlige rum, i form af ’minimale’ og subtile bemalinger på bygningsfacader. (Bemalingerne approprierer standardiserede overmalinger af graffiti, også kaldet buffs). Projektet kan læses som en slags visuel assimilation, der på flere måder er væsensforskellig fra den mere invasive graffitis tilegnelsesstrategi, via sine direkte forsøg på manifestation i byrummet.

 

Kunstnernes stedsspecifikke bemalinger tager afsæt i det omgivende miljø, navnligt i de bemalede bygningers formsprog, farver og stemninger. Der er i projektet fokus på mere 'anonyme' bygningsværker, og det er således primært byens funktionsprægede og industrielle bygningskrop der visuelt bearbejdes.

                Efter bemalingen af overflader, affotograferes bygningerne, hvorpå det fotografiske materiale efterbehandles og omsættes til panoramabilleder.

 

 

I efteråret 2019 blev bogen Paintworks udgivet på svenske Dokument Press og forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten (DK). Bogen indeholder billedserien Bemalinger (2010-18), to beskrivende tekster, og en større mængde supplerende billedmateriale. Bogen vil kunne købes i forbindelse med udstillingen.

 

 

context

 

bonamatic.org

 

peterolsen.net/bemalinger

 

jonasgeorgchristensen.net/paintworks

 

jonasgeorgchristensen.net/palimpsest

 

jonasgeorgchristensen.net/collaboration