→ Heden som billede og figur

Heden som billede og figur

Seminar på Engelsholm Højskole

2017

Noter til hedetur eller Let It Be [2.0]

Jeg forestillede mig, da vi lagde programmet, at der kunne laves en opsamling af en art, sådan løbende, for på den måde at få kædet tingene der foregik sammen, og at jeg så kunne skrive og levere én sammenhængende refleksion ift. forløbet, men det er der faktisk ikke brug for. En af grundene til at der ikke er noget behov for en sådan sammenskrivning er forbundet til det forhold at der – fra det mindste til det største – ikke er nogen egentlig ‘kæde’, der er ikke én sammenhæng, der er mange, det er en kliché, men det er rigtigt nok at det er relationerne der udgør det væv som vi (både konstruerer og) opfatter vores – individuelle såvel som fælles – realitet igennem. Det er op til den enkelte, til os, hver især at danne disse relationer og sammenhænge, ved at koble ting og sager sammen. Dette vil ikke sige, tage vores kædeværk, de specifikke billeder vi danner i og med sproget – de individuelle metaforer –, og omsætte det arbejde der er foregået til én sammenhængende størrelse. Det er sprogets dimension der udgør denne størrelse og dette hænger sammen. I sproget kan vi så have og tage vores samtaler, der kan føre videre. For mig går turen efter at vi har været – lige lidt mere – på heden, videre over ørkenen. Der vil jeg prøve at se, ikke hvordan at dét forholder sig med det ørkesløse, men hvordan at jeg forholder mig til en tilstand der kunne siges at være analog med det at befinde sig i det ørkesløse. Når seminaret kaldes Heden som billede og figur, er det fordi at vi ligner de visuelle billeder og tankens figurer med en tilstand. Heden har altså tjent som vores kernebegreb, en totem som vi kunne bevæge os rundt omkring – en norm som man derudfra kunne forholde noget andet til. En norm er fin og brugbar nok sat ind i kulturelle sammenhænge, men det er straks mere problematisk at blande det normative op med kunst. Kunsten som en praksis kan nemlig ikke defineres ud fra normative begreber. Der er med andre ord ikke nogen rettesnore at give, på forhånd, ift. det at bevæge sig i det kunstneriskes felt.

Et kunstværk er højst det spørgsmål hvortil at det selv svarer. Det er min eneste pointe i dag; at kunstnerisk arbejde ikke svarer på noget, men – højst – til noget. Den pointe er koblet med et andet spørgsmål, der som sagt interessere mig, hvilket går ud på at finde ud af hvad forholdet er mellem kunstneres værker, praksis-begrebet og så talen om arbejdet – kunstnerens egen tale vel at mærke. Til næste gang vi mødes, vil jeg derfor gerne forberede et oplæg med (arbejds-)titlen:

Forsøg på refleksion – ift. form og kunstnerisk metode, samt det at anskueliggøre sådanne forhold

Bliv indtil da ved med at støtte hinanden – via jeres blotte eksempler – til at kunne vedblive med at foretage denne slags arbejde – kunstnerisk, formidlende, afsøgende –, tak.

Jonas Georg Christensen,

26. nov. 2017

[let revideret – feb. 2021]

Oplæg v. Mathias Sæderup

Den agrare modoffensiv – den lange march igennem institutionerne eller

Molbo-kontemplationen

v. Mathias Kokholm

Performance

v. Claus Haxholm

Vandringer i kinesiske tegn: en etymologi

v. Morten Bech Jensen

Arktisk Station

v. Tinne Zenner og Eva la Cour

Mesteren, universitetet og interventionens problem

Institut for Vild Analyse, v. Anders Ruby og Henrik Jøker Bjerre

Vedrørende Natsprog

v. Anne Mette Schultz

klargørelse til en oplæsning med effekter v. Louise Harbo og Kristian Poulsen

Lidt mere om heden

v. Kristian Sæderup

Forsøg på refleksion (del 1)

v. Jonas Georg Christensen

Invitation til sammenkomst og seminar, på Engelsholm Slot, d. 24.-26. november

FORM OG ERFARING (FOE) inviterer hermed jer (ca. tyve personer) til at deltage i et fagligt møde, en sammenkomst, med titlen: FOE 2017 3-01 | Heden som billede og figur

FOE er en publikationsrække som tager udgangspunkt i erfaringerne af vores samtids former. Dvs. de måder hvorpå vores tid – og dennes steder – betinges af konkrete og abstrakte størrelser, hvilket igen, efter vores mening, kræver formmæssigt konkret og abstrakt modspil via kunstens autonome erkendelsesfelt. FOE arbejder således analytisk, kunstnerisk og diskursivt i forhold til sin tids rum, former og formater.

Det overordnede spørgsmål som vi ønsker at opstille i og med seminarprogrammet, og ved sammenkomsten i det hele taget, handler om hvordan man i – og qua – arbejdet med kunstnerisk metode og form kan anskueliggøre dette arbejdes kvaliteter. Vel at mærke uden at kompromitere arbejdets egen-form og de dertilhørende formateringer. Hvordan omgås en institutionalisering af selve de arbejdsfelter som der opereres i – fx. det såkaldt kunstneriske – når det samtidigt altid gælder at der kun kan opereres i et økonomisk forbundet forhold til de gældende diskurser. Vel at mærke uden at man ved ens eventuelle modsætning forskanses i den ene eller anden slags anti-position. Sagt på en anden måde, hvordan kan noget radikalt andet indskrives i den gældende symbolske orden, samt stilles an ift. rammerne for denne ordens såkaldt nødvendige forhold? Hvordan kontrasteres det bestående – magten såvel som modmagten – i sådan en situation?

Mødet foregår på Engelsholm Højskole, som hører hjemme på et lille slot midt i det provinsielle jyske landskab. Provinsen kan ligesom heden betragtes som et sted hvor noget der umiddelbart fremtræder tvetydigt, samtidig er tydelig omkring sin tvetydighed. Hvorfor den uhåndgribelighed man under alle omstændigheder, om tvetydigheden begribes eller ej, vil kunne opleve, optræder klarere. Vi kalder, ved vores invitation, på en kontemplation over kulturlandskabets fremtrædelsesformer; fra de ultra-tydelige produktions-faciliteter langs motorvejene, til dem i hedens rekonstruktion og opretholdelse.

Heri, håber vi på, i fællesskab med jer – de inviterede samt de af skolens elever som måtte være interesserede – at kunne komme til at opridse og italesætte nogle af forholdene omkring tidens massive billedproduktion, samt den generelle institutions-opløsning og dermed også fremkomsten af nye institutionelle formater. Vel at mærke udenfor et institutionelt centrum, i noget som kunne kaldes et mellem-miljø (det provisoriske/Højskolen/Heden), hvilket på flere måder, formentligt, vil kunne bruges til at eksemplificere de problematikker som vi ønsker at adressere. Bl.a. vil vi gerne behandle den mest overordnede – faktisk allestedsnærværende – problematik, nemlig den kapitaliserende (menings-)udvinding, der finder sted i forhold til stort set hvad som helst. F.eks. det ‘kunstneriske', den ‘menneskelige’ krop, det ‘naturlige’ (og særligt danske eller nordiske) ’vilde’ landskab, ‘byen’ – dvs. ideer om ‘Friheden’, ‘Lykken’, ‘Naturen’ eller blot ‘Kulturen’. Vi søger et rum, med en orden, der er mindre inficeret af forestillingerne omkring sådanne slags kategorier (begrebet i bestemt form). Vi forestiller os en anden struktur, som vil kunne give andre muligheder – men hvad, hvor, hvilke og hvordan så det?

[...]

Med de allerbedste hilsner fra,

FORM OG ERFARING-redaktionen