Dokumenterede observationer (2005-2016) | Studier i en undersøgelsesmetode
DOKUMENTEREDE OBSERVATIONER
2016
“The city is a discourse and this discourse is truly a language: the city speaks to its inhabitants, we speak our city, the city where we are, simply by living in it, by wandering through it, by looking at it.”
Roland Barthes, Semiology and the Urban (1967/1970/1971)
DSC01307.JPG
DSC03041.JPG
bagsidetekst fra speciale:
Forestillingsevnens form og øvrige forhold
– om de sproglige handlingers simultane lokalisering ud fra og af det der aftegner den menneskelige erfarings kund- og kendskabs rammer
Det
der nydes
det som nydes
det der kan nydes
dét, kan nydes som noget.
Jeg kan nyde det. Jeg nyder det dét det var. Jeg kan nyde dets begyndelser. Jeg kan nyde dets væren i og med dets varighed. Jeg kan nyde at det bliver ved, at det fortsætter med at fortsætte og også forestillingen om at det fortsættes, efter min, vores og/eller din tidsindramning. Jeg kan nyde dets bevægelser. Jeg kan nyde at det når videre, ‘væk’ – frem-, ind-, ud- og tilbage-ad. Jeg kan nyde omdannelsen af det. Jeg kan nyde at dets videre bevægelser avler rum, igen og igen, på ny – gentaget som noget absolut ganske ens andet. Jeg kan nyde at det på udvidende vis rummes i faconen. Jeg kan nyde at det ikke kan genkalde dets tidligere stof i sine egne materielle former og derfor aldrig vil kunne ses som identisk med sig selv. Jeg kan nyde at det fortsat gør mere, sættes anderledes derved og på denne vis fungerer; gældende som noget andet, omfattende det samme: det samme tilstødelses-andet. Bevidst styrende direkte mod det endnu ubestemt umulige, søges dettes sprogliggøren at udpeges, og udøves således forsøgsvis. Ved talens vending og som skrivens afskrift omsættes det heri til tekstlige fremstillinger. Og som sådanne bevæges det videre via tekster, der sat som indskriftet form, i og med tekstformens og de tilhørende læsningers tidsligt afstemte former, hvilke samtidigt ved og med dets fortsatte gennemløb udstanses og på denne vis, ligesom bogstavet, søger og således kommer til at antage form og få funktion som en både supplerende og betydende faktor. Således sat i teksten, fortsat påvirkeligt, følgende de omgivende karakterer, for derved at afgrænse det aktuelle rums holdning og tilhørende stilling. Dette er sprogets inficerende brutale karakter hvilket giver den åbentstående ufriheds skel.
Dét kan nydes
men ikke som det umiddelbart optræder
dette forhold kan dog nydes
igennem leg med, spil over eller blot ved ens forholden sig til forholdenes konkrete udslag,
på denne vis kan en kunstner – og potentielt dennes publikummer – finde på nydelsesformer.
Jonas Georg Christensen, 2016
[Forestillings- Det kan nydes_04.5 - 2021-redi]
Dokumenterede observationer (2005-2016) | Studier i en undersøgelsesmetode
DOKUMENTEREDE OBSERVATIONER
2016
“The city is a discourse and this discourse is truly a language: the city speaks to its inhabitants, we speak our city, the city where we are, simply by living in it, by wandering through it, by looking at it.”
Roland Barthes, Semiology and the Urban (1967/1970/1971)
DSC01307.JPG
DSC03041.JPG
bagsidetekst fra speciale:
Forestillingsevnens form og øvrige forhold
– om de sproglige handlingers simultane lokalisering ud fra og af det der aftegner den menneskelige erfarings kund- og kendskabs rammer
Det
der nydes
det som nydes
det der kan nydes
dét, kan nydes som noget.
Jeg kan nyde det. Jeg nyder det dét det var. Jeg kan nyde dets begyndelser. Jeg kan nyde dets væren i og med dets varighed. Jeg kan nyde at det bliver ved, at det fortsætter med at fortsætte og også forestillingen om at det fortsættes, efter min, vores og/eller din tidsindramning. Jeg kan nyde dets bevægelser. Jeg kan nyde at det når videre, ‘væk’ – frem-, ind-, ud- og tilbage-ad. Jeg kan nyde omdannelsen af det. Jeg kan nyde at dets videre bevægelser avler rum, igen og igen, på ny – gentaget som noget absolut ganske ens andet. Jeg kan nyde at det på udvidende vis rummes i faconen. Jeg kan nyde at det ikke kan genkalde dets tidligere stof i sine egne materielle former og derfor aldrig vil kunne ses som identisk med sig selv. Jeg kan nyde at det fortsat gør mere, sættes anderledes derved og på denne vis fungerer; gældende som noget andet, omfattende det samme: det samme tilstødelses-andet. Bevidst styrende direkte mod det endnu ubestemt umulige, søges dettes sprogliggøren at udpeges, og udøves således forsøgsvis. Ved talens vending og som skrivens afskrift omsættes det heri til tekstlige fremstillinger. Og som sådanne bevæges det videre via tekster, der sat som indskriftet form, i og med tekstformens og de tilhørende læsningers tidsligt afstemte former, hvilke samtidigt ved og med dets fortsatte gennemløb udstanses og på denne vis, ligesom bogstavet, søger og således kommer til at antage form og få funktion som en både supplerende og betydende faktor. Således sat i teksten, fortsat påvirkeligt, følgende de omgivende karakterer, for derved at afgrænse det aktuelle rums holdning og tilhørende stilling. Dette er sprogets inficerende brutale karakter hvilket giver den åbentstående ufriheds skel.
Dét kan nydes
men ikke som det umiddelbart optræder
dette forhold kan dog nydes
igennem leg med, spil over eller blot ved ens forholden sig til forholdenes konkrete udslag,
på denne vis kan en kunstner – og potentielt dennes publikummer – finde på nydelsesformer.
Jonas Georg Christensen, 2016
[Forestillings- Det kan nydes_04.5 - 2021-redi]